Hvad har vi gang i?

Desværre var navnet GoGetIt (selvfølgelig) allerede brugt, så programmet har skiftet navn til AOHent.

Ønskelisten

Bortset fra alle de åbenlyse problemer med kvaliteten af scanningerne og båndbredden, så må den manglende indeksering af siderne være det største problem.

AO Index

Det næste projekt har derfor navnet AOIndex.
AO Index skal give mulighed for at indeksere de enkelte opslag med en selvvalgt tekst. AOIndex vil have en indbygget mulighed for at vise opslagene.
Indekseringen kan have et omfang gående fra at man blot markerer, hvor de enkelte afsnit starter, til at hver side markeres med type og årstal.
Ud over den generelle indeksering, vil der blive mulighed for at have mere private som f.eks. "Her er oldefars farbror Hans".

De generelle indekseringer vil blive uploadet til aohackers.dk, så vi i fællesskab kan få lavet et godt indeks til siderne.

Når der vælges en kirkebog i AOIndex, vil de generelle indekseringer blive hentet fra serveren til umiddelbar brug eller yderligere indeksering.

AO Index er pr. 10.10.2004 en del af AO Værktøjer, men endnu uden mulighed for at dele indexfilerne. Men derfor kan indekseringen godt begynde, for det er jo hjælp til selvhjælp.

AO Import

AO Deling er endnu kun på tegnebordet, men opslagene kan jo også deles via cd, dvd eller netværksopkobling til et drev på en anden PC. AO Import kan importere opslag fra en af disse kilder. Der importeres både opslag og generelle noter, dog overskrives eventuelle eksisterende opslag eller noter naturligvis ikke.

AO Deling

Stadig flere får bredbånd, og hvorfor ikke udnytte dette? Mens vi sidder og studerer opslagene kunne der snildt køre et fildelingsprogram specielt dedikeret til opslagene, vi har hentet fra arkivalieronline. Kan der være juridiske problemer i dette? Hvis du har en mening om dette så skriv endelig.

Et sådant program vil kunne aflaste arkivalieronline, så det bliver nemmere at hente opslag, som endnu ikke er hentet af nogen, mens de opslag, der allerede er hentet, måske kan komme hurtigere, hvis de kan hentes fra flere maskiner samtidigt.

Hvornår er det klar?

AOHackers.dk er en fritidsbeskæftigelse, så det tager nok lidt tid. Det vil naturligvis også være interessant at høre om et sådant projekt har en mere generel interesse.

Klog af skade, vil jeg ikke love en fædiggørelsesdato, kun at der vil blive arbejdet på det.

Kommentarer, ideer og forslag er meget velkomne.

Retur til startsiden



Opdateret d. 28. januar 2005